CBN_Logo_top.gif

  

Login    

Salg af virksomhed

 

Beslutning om salg af virksomheden er en af de største beslutninger i både ejerens og virksomhedens liv og kan sidestilles med beslutningen om etableringen i sin tid.

Ud over de personlige overvejelser som ejerens egen private økonomiske situation efter gennemførelse af et salg, skal en række andre forhold afgøres som eksempelvis et salg inden for eller uden for familiekredsen, salg til medarbejder eller konkurrenter, udlandet o.lign.

 

Generationsskifte

Gennemførelse af et generationsskifte inden for eller uden for familien eller til en medarbejder er en stor og spændende udfordring.

 

CBN Finance & Consult as har medvirket ved en række generationsskifter og har udgivet  en publikation herom.

 

Hent PDF

 

Værdifastsættelse

Et meget vigtigt punkt er værdifastsættelsen af mange års hårdt arbejde og forventninger til en tilværelse efter salget.

Dette medfører et behov for en vurdering af virksomhedens værdi enten ved salg af selskabet eller dets aktiver. Det er ligeledes vigtigt at få foretaget en beregning af de skattemæssige konsekvenser ved salget.

For at optimere værdien efter skat, må ejeren ofte planlægge et salg i god tid, hvilket ofte er en periode på 3-5 år og giver anledning til overvejelser om:

• Omdannelse til selskab

• Etablering af holdingselskab

• Udlodninger

• Pensionsforhold

• Ændret finansiel struktur

• Tilpasning af virksomhedens organisation

• Dokumentation i virksomheden m.v.

Forberedelse af et virksomhedssalg er en krævende proces og faldgrupperne er mange.

De kan praktisk opdeles i to hovedområder:

- Analyse af salgsprocedure
- Forberedelse af salgsmateriale

Planlægningen af salgsprocuduren er vigtig for at eliminere risici for virksomheden under salget. I værste fald kan der på et senere tidspunkt opstå hindringer for en handels gennemførelse.

Analysen af salgsproceduren omfatter udarbejdelse af en køberliste og overvejelser af salgs- og udbudsmetode.

Salg af virksomhed 

 

Virksomhedsmægleren

Det er vigtigt sammen med virksomheds-mægleren at opstille analyser af, hvilke synergifordele og konkurrencefordele virksomheden rummer for en given købergruppe.

Salgs- og udbudsmetoderne kan grupperes således:


Annoncering
Selektiv markedsføring
www.match-online.dk

Via CBN Finance & Consult’s hjemmeside
Kontrolleret auktion

Selvom annoncering betyder en billig måde at udbrede sit salgsbudskab på til en bred kreds, er der en række ulemper bl.a. ved, at det bliver offentligt kendt, at virksomheden er sat til salg. Endvidere er det vanskeligt at kontrollere informationen over for et ofte ikke altid seriøst potentiale.


Herhjemme er annoncering sjældent anvendt ved salg af større og mellemstore virksomheder. Et udsnit af annoncerne viser da også billetannoncer og mindre attraktive virksomheder.

 

Læs mere i vor publikation om salgsprocessen.

 

Hent PDF

Læs om sælgerfinansiering

bund_gradient.jpg

CBN Finance & Consult as | Teglbakken 49 | DK-8270 Højbjerg | Tlf.: +45 86277044 | cbn@finance-consult.dk