Hvis du har problemer med visningen af dette nyhedsbrev, så klik her

CBN Logo
Th pedersen
MMT logo
Mønter
Fusion

Kendt tømrer- og snedkervirksomhed solgt

Th. Pedersen og Sønner´s Eftf. har i mere end 100 år udført opgaver inden for tømrer-, snedker- og maskinarbejde i Århus og omegn.

Virksomheden blev grundlagt af Thomas Pedersen, der var kendt som ”Århus største bygmester”. Drevet af Thomas Pedersens store vilje og engagement voksede virksomheden hurtigt efter sin stiftelse i 1902 og var i mange år blandt de mest fremgangsrige i Århus-området. 


I 2005 gennemgik Th. Pedersen et generationsskifte som et MBO med Michael Svanhede og Christian A. Røll Kristensen som de nye ejere.

Siden overtagelsen er der gennemført en meget betydelig vækst og virksomheden har i dag mere end 20 medarbejdere. De 2 nye ejere ønsker fortsat vækst og så mulighederne i fusioner eller salg.

I Århus kommune er der godt 100 tømrer – og snedkerfirmaer. Th. Pedersen og Sønner´s Eftf. er i dag blandt branchens 10 største virksomheder i Århus kommune.

Planerne realiserede de 2 ejere den 1. juli 2010 ved gennemførelse af et salg til Mågevejens Murer- og Tømrerforretning A/S (MMT Hadsten A/S), der har en årlig omsætning på ca. 200 mio. kr. og mere end 100 ansatte.

Begge virksomheder er overskudsgivende.

MMT Hadsten A/S har med købet opnået en strategisk genvej til et stort marked i Århus kommune. Desuden forventes at realisere synergifordele ved samdriften.

Ved salget sikrede de 2 ejere sig både vækstpotentiale og fortsætter som daglige ledere af den solgte virksomhed.

CBN Finance & Consult as har været rådgiver for sælger i denne transaktion.

CBN Finance & Consult as kan som virksomhedsmægler med erfaring fra næsten 600 virksomhedsoverdragelser siden etableringen i 1990 konstatere en række interessante udviklings-tendenser i den danske byggebranche.

Krisen har dog præget byggebranchen negativt. De seneste regnskabstal fra registreringerne i Experian (tidligere Købmandsstandens Oplysningbureau) viser, at 39% af tømrer- og snedkervirksomhederne har underskud. I forhold til VVS-virksomheder med 31%, elinstallatører med 30%, murervirk-somheder med 42% og malermestre med 35% har krisen ramt tømrer- og snedkerfirmaerne særligt hårdt.

Mange af virksomhederne vil i de kommende år fusionere for at klare sig bedre på vej ud af krisen bl.a. ved omkostningsbesparelser og større fleksibilitet.

Disse fusioner sker både inden for samme branche og på tværs af brancherne for derved at kontrollere en større del af en entreprise.

Det er ikke alene finanskrisen, der medfører utilfredsstillende indtjening. Også størrelserne af virksomhederne spiller ind. Byggebranchen er præget af mange små virksomheder, der ikke er interessante for købere eksempelvis ved generationsskifter.

Det viser sig, at de mellemstore virksomheder (51-100 ansatte) tjener mest målt på resultat pr. ansat, mens indtjeningen i virksomheder med 10-50 ansatte ligger væsentligt under.

Tilsvarende analyse viser, at virksomheder med 10-50 ansatte binder mere end dobbelt så meget arbejdskapital pr. ansat som de mellemstore byggevirksomheder.

CBN Finance & Consult as forventer derfor en række sammenlægninger af virksomheder i byggebranchen.

For at skabe inspiration og gode resultater ved virksomheds-sammenlægninger har CBN Finance & Consult as udgivet en minibog, der kan down loades fra vor hjemmeside.

© CBN Finance & Consult as   
Gengivelse, eftertryk eller kopiering er ikke tilladt.  
Ønsker du at framelde nyhedsbrevet - klik her   
 

CBN Finance & Consult as | Teglbakken 49 | DK-8270 Højbjerg | Tlf.: +45 86277044 | cbn@finance-consult.dk