Hvis du har problemer med visningen af dette nyhedsbrev, så klik her

CBN Logo

Aktuel information

CBN Finance & Consult as håber, at I har haft en dejlig sommerferie og nu er tilbage fyldt med frisk energi.

Vi vil her give en kort opdatering på virksomhedsformidling nu, hvor sommeren så småt går på hæld.

Første halvdel af 2011 forløb med en vis optimisme i behold med hensyn til udviklingen i virksomhedshandler.

Revisionsfirmaet Ernst & Young offentliggjorde den sidestående udvikling over gennemførte virksomhedshandler opfanget af den internationale database Thomson One. Analysen blev bragt i Børsen 26. april 2011.

En række faktorer som eksempelvis flere bankers krak, den europæiske gældssætning, USA’s ratingsituation o.s.v. betyder en mærkbar negativ ændring af optimismen for gennemførelse af virksom-hedshandler.

Denne udvikling kan også mærkes hos CBN Finance & Consult as, hvor specielt antallet af MBI og MBO transaktioner stort set er gået i stå grundet usikkerhed om konjunkturerne og ikke mindst besværlige eller umulige finansieringsmuligheder for køberne hos bankerne.

Bedre ser det dog ud for virksomhedshandler med strategiske købere.

En række virksomheder er kommet godt ud af finanskrisen med ikke ubetydelige likvide beholdninger, der i et vist omfang har været eller vil blive anvendt til nedbringelse af gæld og til opkøb af virksomheder.

Denne udvikling ses også hos CBN Finance & Consult as og flere sådanne transaktioner er på vej mod en løsning. Et par svenske virksomheder har ønsket at konsolidere sig i Skandinavien ved opkøb af danske virksomheder inden for eget forretningsområde.

Også danske virksomheder opkøber konkurrenter/kollegaer for at stå styrket, når væksten igen tager fart.


 

 

Ophobning af virksomheder, der står over for et generationsskifte

I Danmark er der skønsmæssigt 260.000 personligt drevne virk-somheder og mere end 80.000 selskaber. Ca. hver femte virksom-hed står over for et generationsskifte inden for de nærmeste år.

Siden finanskrisens begyndelse i slutningen af 2008 har mange virksomhedsejere, der står over for et kommende generationsskifte valgt at udskyde den endelige beslutning fordi resultaterne ikke har været tilfredsstillende, manglende købere med tilstrækkeligt mod og kapital, forventninger om bedre resultater i løbet af de næste par år o.s.v.

Men som det fremgår af omstående kom ”finanskrise 2” i vejen herfor.

Derfor er der en større ophobning af virksomheder, der står over for et salg. Et både forsigtigt og usikkert skøn er, at denne ophobning svarer til mindst 25.000 virksomheder.

Det er en betydelig udfordring både for virksomhedsejerne og for samfundet helt generelt med udsigt til tab af arbejdspladser og dermed tabt viden.

 

Salgsprocessen

Analyser har vist, at hver femte virksomhedsejer ikke har gjort sig betragtninger om salgsprocessen for salget af sin virksomhed.

Da de væsentlig vanskeligere vilkår for salg af virksomheder øger behovet for den bedst mulige salgsproces har CBN Finance & Consult as udarbejdet en ny booklet om netop salgsprocessen ved salg af virksomheder. Denne kan hentes på CBN Finance & Consults hjemmeside ved at klikke her

Den indgår i en serie af tilsvarende publikationer om køb af virksomhed, generationsskifte og fusion.

© CBN Finance & Consult as   
Gengivelse, eftertryk eller kopiering er ikke tilladt.  
Ønsker du at framelde nyhedsbrevet - klik her   
 

CBN Finance & Consult as | Teglbakken 49 | DK-8270 Højbjerg | Tlf.: +45 86277044 | cbn@finance-consult.dk